Fokus på fagene - brug af klippekort

Hvem eller hvad kunne inspirere jer i udviklingen af fagene?

Vi er nu rigtig langt i arbejdet omkring Fokus på fagene, som jo drejer sig om udvikling af arbejdet i skolernes fagteam. Der er afviklet uddannelsesdage for både fagteamformænd og skolernes ledelser, og alle skoler har været på to læringslabs - der venter et tredje i løbet af juni.

I forbindelse med at udviklingsarbejdet i højere grad kommer til at ligge på de enkelte skoler i de enkelte fagteam, vil vi gerne sætte ekstra lys på muligheden for at bruge det klippekort, som er en del af projektet.
Hver skole har fået tildelt et antal “klip”, som består af resurser til at få inspiration til det videre arbejde i fagteamene. Det kan være i form af en oplægsholder, der kommer på skolen og inspirerer med en specifik viden ind i bestemte fagteam. Det kan være en studietur for et eller flere fagteam, hvor man inspireres til arbejdet. Fondsmidlerne kan dog kun anvendes til honorarer og ikke forplejning og transport. Der er afsat resurser til alle kommunens skoler, og vi opfordrer derfor til, at man overvejer, hvordan skolens klip kommer bedst i spil.


For mere information om brugen af klippekort kontaktes Jette Pagaard eller Mette Daugbjerg Møller