Læringskonsulent
Telefon: 2462 5164
E-mail: anne-marie.permin@randers.dk
Jeg arbejder særligt med:
- Dansk som andetsprog
- De praktiske/musiske fagområder
- Udvikling af kreative læreprocesser og eksperimenterende undervisning
- Skoleudviklingssamtaler
- Læringslaboratorier
Jeg er læreruddannet og har 18 års erfaring med undervisning i folkeskolen med en bred fagrække og primært inden for fagene billedkunst, dansk, idræt. Jeg har erfaring med undervisning i dansk som andet sprog, herunder relationsarbejde med elever og forældre og samarbejde med lærere, vejledere og sagsbehandlere.
Jeg har arbejdet med udvikling af kreative og innovative læringsforløb i folkeskolen ud fra en baggrund med en masteruddannelse i læreprocesser med specialisering i innovation og kreativt læringsdesign. Som læringskonsulent kan jeg hjælpe med at understøtte processer omkring udvikling af undersøgende og eksperimenterende læringsrum, tværfaglige forløb og projektbaseret læring.
I 2021-23 har jeg arbejdet som læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med fokus på de praktiske/musiske fagområder. Jeg kan tilbyde vejledning og rådgivning i forhold til brug af bekendtgørelser og vejledninger i fagene og undervisningsplanlægning ud fra Fælles Mål.
Jeg tager udgangspunkt i jeres behov for sparring og vejleder også gerne gennem aktiv deltagelse i undervisningen.
Jeg kan tilbyde sparring og vejledning i forhold til:
- Dansk som andetsprog
- De praktiske/musiske fagområder – herunder valgfagsprøverne
- Fagteammøder – faglig sparring, samarbejde og udvikling
- Udvikling af kreative læringsforløb og tværfaglige projekter
- Læringslaboratorier