Fraværsindsats
I Randers Kommune arbejder vi med bekymrende skolefravær. Her finder du en vidensbank om de forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.
I efteråret 2024 vedtog byrådet en fælles elevfraværsstrategi. På den baggrund er der udarbejdet en treårig implementeringsplan, som skal sikre en systematisk og ensartet indsats på alle skoler.
I skoleåret 2024/25 blev første fase gennemført. Her begyndte arbejdet med at omsætte strategien til praksis i fraværsteamene, i undervisningen, i teamsamarbejdet og i det daglige samarbejde med elever og forældre. Fokus har været at skabe fælles retning og sikre, at alle medarbejdere kender deres rolle i fraværsarbejdet.
For at understøtte dette arbejde er der udviklet både en handlevejledning og en vidensbank. Disse skal give ledelser og medarbejdere adgang til konkrete arbejdsgange, metoder og anbefalinger, så strategiens intentioner tydeligt kan omsættes til handling lokalt.
I skoleåret 2025/26 afholdte skolernes fraværsteams til en række workshops og netværksmøder. Her havde vi fokus på strategiens mere indgribende indsatser.
Skolernes Udviklingscenter understøtter skoleledelserne i at arbejde målrettet med afsæt i vores fraværsstrategi. Dette gør vi for at sikre, at alle elever får de bedst mulige betingelser for trivsel, deltagelse og læring. Gennem tæt sparring, opfølgning og fælles fokus på fraværsindsatsen bidrager vi til, at skolerne kan handle tidligt og systematisk til gavn for den enkelte elev.
