Fundamentet vi står på

Vi arbejder med de faglige mål for skolevæsenet.

Skolernes Udviklingscenter er forankret i skoleområdet under Børn og Skole. Vi arbejder tæt sammen med skolerne og de andre enheder under Børn og Skole og beskæftiger os særligt med skoleudvikling og med kompetenceudvikling for ledelser og medarbejdere. Det gør vi med fokus på implementering af politiske mål og beslutninger

I Randers Kommune arbejder vi ud fra de nationale mål for folkeskolen.

Derudover tager vi afsæt i målene i den kommunale Børn- og ungepolitik og Uddannelsespolitik.

Det gør vi gennem forskellige tiltag, som du kan læse mere om under Det vi gør.

Fokus på kvalitet

I Randers Kommunes skolevæsen er vi på en lang række områder allerede godt i gang med en positiv udvikling, som naturligvis skal fastholdes og fortsættes.

Derfor fortsætter vi med at forankre og udvikle, blandt andet gennem de professionelle læringsfællesskaber på de enkelte skoler og på tværs af skolerne, både på ledelses- og medarbejderniveau.

I 2023 blev der igangsat en kvalitetsdrøftelse om den kommunale folkeskoles almen- og specialområde i Randers for at styrke kvaliteten i og omkring læringsmiljøet.

Kvalitetsarbejdet har medført mange processer og drøftelser, der har medvirket til at sætte kvalitetsdagsordenen i centrum. Ligeledes har det fælles fokus på kvalitet ført til et fælles sprog om kvalitet på tværs af kommunens folkeskoler.  

Kvalitetsarbejdet overordnede temaer udtrykkes gennem fire pejlemærker for god kvalitet:

  • Fællesskab og mangfoldighed – “Alle skal høres”
  • Trivsel og deltagelsesmuligheder – “Plads til dig”
  • Læring og motivation – ”Lyst til læring”
  • Dannelse og udvikling – ” Klar til verden”

Kvalitetsmodel

Udvikling af kvalitet på den enkelte skole og skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen og afholdes en gang om året. Samtalen har til formål at styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Arbejdet med pejlemærkerne i kvalitetsmodellen er derfor blevet integreret med skoleudviklingssamtalen, hvilket giver skolernes kvalitetsarbejde en tydeligere struktur og fælles retning.
Skoleudviklingssamtalerne bliver det samlende punkt for arbejdet med kvalitetsmodellen og sikrer et tættere samarbejde og vidensdeling mellem skole og forvaltning.


Datainformeret kvalitetsarbejde

For at sikre informeret kvalitetsarbejde tager samtalen udgangspunkt i skolens nationale data for:

  • dansk
  • læsning
  • matematik
  • trivsel 
  • elevfravær

Gennem læringslaboratorier understøtter Skolernes Udviklingscenter skolernes arbejde med datadrevet ledelse og skoleudvikling forud for afviklingen af skoleudviklingssamtalerne.

Ledelsesudvikling

Det er en stor og kompleks opgave at have et vedvarende fokus kvalitetsudvikling og forankring af forbedringstiltag, hvilket kræver faglig ledelse tæt på praksis, dygtige medarbejdere, stærke professionelle læringsfælleskaber og kulturer, der evner at udvikle deres praksis sammen, så alle børn oplever den ønskede kvalitet. 

For at kunne lykkes med denne opgave, er der igangsat et ledelsesudviklingsforløb for den samlede skoleledelse på folkeskolerne i Randers Kommune.

Formålet er at understøtte lederne i deres faglige ledelse og strategiske skoleudvikling, med særligt fokus på at styrke den faglige kvalitet, så endnu flere børn får deltagelsesmuligheder i de lokale miljøer på skolerne.

Forløbet strækker sig fra september 2025 til december 2026 og består af faglige seminarer og sparringsforløb og gennemføres med afsæt i Randers Kommunes Børne- og ungepolitik samt kvalitetsmodellen på skoleområdet.

De overordnede temaer på seminarerne er:

  • ”Faglig ledelse af kvalitet” 
  • ”Faglig ledelse af ledere og lederteamet” 
  • ”Faglig ledelse, der skaber mangfoldige læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle”
  • ”Hvad kræver det i lederskabet at mestre faglige ledelse tæt på praksis”
  • ”Faglig ledelse af ledere og lederteamet”

Der afholdes sparringssamtaler for henholdsvis forvaltningsledelsen og skoleledelser.

Ledertrivsel

En forudsætning for at lykkes med den faglige ledelse og den strategiske skoleudvikling er, at skolelederne oplever høj trivsel og har et bæredygtigt ledelsesgrundlag at stå på. Den komplekse opgave med kontinuerlig kvalitetsudvikling, forankring af forbedringstiltag og udvikling af læringsmiljøer kalder på ledere, der både har fagligt overskud og oplever balance mellem krav og ressourcer.

Parallelt med ledelsesudviklingsforløbet er der derfor et målrettet fokus på lederteamets trivsel. Dette arbejde gennemføres i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af tre repræsentanter fra skoleledelserne. Med afsæt i semistrukturerede trivselssamtaler på hver enkelt skole og de fælles tendenser, der heraf tegner sig, udarbejder lederteamene konkrete handleplaner, der skal styrke og fastholde høj trivsel i ledelsen.