De fritidspædagogiske tilbud i kommunens SFO’er og fritidshjem for børn i 0.-3. klasse spiller en helt central rolle i dette arbejde. Gennem leg, læring, fællesskab og relationer bidrager disse tilbud til at skabe miljøer, hvor alle børn og unge føler sig set, hørt og inkluderet.
Den nye strategi for fritidspædagogik i Randers Kommune bygger på følgende centrale grundlag:
Strategien fremhæver fritidspædagogikken som en vigtig ressource i arbejdet med at styrke børns og unges trivsel, sociale kompetencer og deltagelse i fællesskabet.
Strategien dækker alle børn og unge, der benytter sig af SFO’er og fritidshjem i Randers Kommune – herunder også børn inden for det specialiserede socialområde og børn med specialpædagogiske behov. Det er vigtigt for os, at alle børn, uanset forudsætninger, får mulighed for at være en del af inkluderende fritidsfællesskaber.