Skolens fraværsteam

Hvis et barn ikke deltager i undervisningen, er skolelederen forpligtet til at handle systematisk, og i samarbejde med forældrene og eleven iværksætte indsatser, som kan understøtte elevens deltagelse i undervisningen og et stabilt fremmøde.

For at understøtte dette arbejde skal alle skoler have et fraværsteam, som er ansvarlig for at følge elevernes fraværsstatistik, fraværsmønstre, drøfte og iværksætte fraværsindsatser både på det forebyggende, foregribende og indgribende niveau.

Skolens fraværsteam skal bestå af en ledelsesrepræsentant og en eller flere medarbejdere på skolen, som har en særlig rolle i fraværsarbejdet. Teamet kan invitere den fremskudte socialrådgiver fra PPR ind i arbejdet ad hoc, når det er relevant.

Skolens fraværsteam bør mødes hver 4-8 uge med følgende formål:

• At gennemgå fraværslister/alarmlisten med elever der har over 10 % fravær
• At identificere elever med bekymrende fravær
• At drøfte nuværende og kommende fraværsindsatser
• At koordinere fraværsindsatser på skolen
• At følge op på eksisterende indsatser
• At have overblik over elevernes ulovlige fravær, samt indsatser og underretning i forhold til dette.

Skolens fraværsteam har en konkret opgave med at anvende fraværsdata aktivt i opsporingen af fraværssager og tidlige tegn herpå, så skolefravær forebygges. Det sker på mødet minimum hver anden måned (fem gange årligt) med repræsentant fra skolens ledelse. Til mødet gennemgås fraværsdata fra de seneste to måneder, og der skabes en systematisk refleksion over børnenes og de unges samlede fravær på tværs af fraværskategorier, som understøtter en opmærksomhed på tidlige tegn på skolefraværsproblematikker. I gennemgangen af data kan man blandt andet se på mønstre og ændret adfærd, for eksempel: Er der børn, som ofte kommer for sent, har fraværet været uden besked, er der fravær på bestemte dage eller enkelte timer, og er der fravær efter ferier eller langvarig sygdom.

På baggrund af fraværsdata vurderes det, om der er behov for at udpege særlige indsatsområder for børn, klasser eller afdelinger som for eksempel indskolingen.

Når skolens ledelse og Fraværsteam skal i gang med et nyt eller større fokus for skolens arbejde med skolefravær, så kan det anbefales at anvende nedenstående værktøj fra Børns Vilkår. Værktøjet kan hjælpe jer med at finde det rette fokus for netop jeres skoles arbejde og I kan vælge de værktøjer, der bedst kan understøtte en helhedsorienteret praksis på jeres skole.

For at vurdere jeres skoles arbejde med skolefravær, kan I anvende materialet i nedenstående links. Materialet vil guide jer til at finde fokus indenfor nedenstående fem temaer som alle har stor betydning for elevernes trivsel og fremmøde. Processen foregår i tre faser:

1. Vurdering ud fra nedenstående 5 temaer. Anvend nedenstående link for at vurdere jeres skoles arbejde med skolefravær og få et billede af skolens nuværende status indenfor de 5 temaer på en skala fra 1-5.
2. Vælge et fokus på et eller flere temaer. Når I har vurderet jeres skoles arbejde med skolefravær, kan I gå videre til at kortlægge, hvad I allerede gør godt, og hvor I ser muligheder for at forfine, forbedre eller forandre jeres praksis. Formålet er at finde fokus på det kommende arbejde.
3. Udarbejde en handleplan for skolens arbejde med skolefravær.

Under de fem temaer skal I vurdere, i hvor høj grad, at nedenstående er gældende for jeres skole.

Kompetencer & fælles udvikling

• Medarbejderne ser skolefravær som børn og unges løsning på et sammensat problem, og de er nysgerrige på, hvad skolen kan gøre for at bidrage til at løse det, eleven reagerer på.
• Medarbejderne forebygger skolefravær ved at skabe en positiv relation til eleverne, hvor eleverne mærker, at medarbejderne kan lide dem som personer, og hvor konflikter løses uden skældud.
• Medarbejderne forebygger skolefravær ved at undervise på en måde, der styrker fællesskabet.
• Medarbejderne kommunikerer på en måde, der understøtter et positivt skole-hjem-samarbejde.

Skole-hjem-samarbejde

• Skolen forebygger skolefravær ved at arbejde for, at alle forældre oplever, at de er en del af skolens fællesskab.
• Skolen er i dialog med forældre om det positive skole-hjem-samarbejde, herunder gensidige forventninger ved håndtering af skolefravær.
• Skolen deler viden om skolefravær med forældre og opfordrer til opmærksomhed på tidligere tegn på fravær.
• Ved tidlige tegn på fravær eller bekymring for mistrivsel handler skolen hurtigt og beder forældrene om hjælp til at forstå, hvad der er på spil, og hvordan skolen kan bidrage til bæredygtige løsninger.

Helhedsorienterede fraværsindsatser

• Skolen har fokus på at registrere alt fravær korrekt, både sygdom, lovligt og ulovligt fravær, og skolen kigger på det samlede fravær, i vurderingen af om fravær er bekymrende.
• Skolen har et system for at opfange mønstre i fravær (bestemte elever, klasser eller årgange, tidspunkter, fag etc.), og sørger for at data kommer videre til både ledelsen og de medarbejdere, der skal handle i sagen.
• Der er en tydelig organisering af håndteringen af fravær, hvor ledelse og ressourcepersoner understøtter arbejdet med en tydelig tovholder i konkrete sager med elever og klasser.
• Fravær håndteres med et helhedsorienteret fraværssyn, og derfor inkluderes der altid indsatser i de fællesskaber, eleven indgår i.

Arbejdet i klassen

• Teamet omkring en klasse arbejder systematisk med klassens trivsel og fællesskab for at forebygge skolefravær.
• Teamet omkring en klasse er opmærksom på mistrivsel og tidlige tegn på skolefravær og kender ansvaret for at reagere hurtigt, foregribende og at registrere fravær konsekvent.
• Alle fraværsindsatser indeholder tiltag, der handler om at gøre klassen til et rart sted at være for alle elever, og de har fokus på fællesskabet både i og udenfor undervisningen.
• Hvis skolen får mistanke om, at fravær eller tidlige tegn på fravær skyldes mobning eller utrygge fællesskaber, undersøger skolen, om det er tilfældet, og udarbejder en særlig handleplan (som beskrevet i Undervisningsmiljøloven).

Elevinddragelse

• Skolen inddrager aktivt eleverne i at skabe positive, forpligtende fællesskaber.
• Skolen arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse af fravær, hvor fravær håndteres som elevers løsning på et problem. Det betyder, at skolen er nysgerrig og undersøgende på årsagerne til elevens fravær.
• Skolen arbejder ud fra et børnesyn, der ser børn som kompetente og værdifulde, med udgangspunkt i at alle børn gør det, så godt de kan. Det er aldrig barnet, der er et problem, men barnet mærker og reagerer på problemet.
• I sager om fravær lyttes der til elevens perspektiv på hvordan fraværet skal forstås, og eleven inddrages i at udvikle bæredygtige løsninger, som skolen tager det professionelle ansvar for.

Links

• Vurder jeres skoles arbejde med skolefravær
• Find fokus for skolens arbejde med skolefravær
• Handleplan for arbejdet med skolefravær

Skolen skal sikre at elevernes fravær noteres dagligt, når skoledagen begynder. For elever i 7.-10. klasse skal fraværet ligeledes noteres ved skoledagens afslutning. Fravær skal registreres som enten for sent fremmøde, sygdom, lovlig eller ulovlig.

For sent fremmøde er, når eleven møder ind i løbet af dagen. Når eleven møder ind, ændrer læreren, der er i klassen på det tidspunkt, registreringen fra ulovligt fravær til for sent fremmøde.

Sygdom er, når fraværet er en følge af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og forældrene har givet skolen besked derom.

Lovligt fravær er, når fraværet er en følge af funktionsnedsættelse, lægebesøg, hospitalsindlæggelse, ekstraordinær ferie som er aftalt med skolen, ophold i udlandet i forbindelse med pas eller sygdom i familien. Skolelederen har kompetence til i særlige tilfælde at tillade fravær i form af ekstraordinær frihed. Beslutning herom vil altid bero på en konkret vurdering af elevens behov for ekstraordinær frihed i forhold til det fravær, som friheden vil indebære. Følgende skal ligeledes indgå i vurderingen:

• Elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder
• Elevens motivation og læringsparathed
• Elevens alsidige udvikling
• Andre elevers tilegnelse af kundskaber og færdigheder Hvis eleven inden for det seneste års tid har haft meget fravær, skal der udvises en vis tilbageholdenhed i vurderingen af muligheden for ekstraordinær frihed. Ekstraordinær frihed kan kun imødekommes efter enten forudgående ansøgning herom eller efter ansøgning er indgivet inden for rimelig tid efter det afholdte fravær.

Ulovligt fravær er, når skolen ikke er orienteret om årsagen til elevens fravær, eller når skolelederen ikke godkender årsagen til fraværet og har orienteret forældrene om, at fraværet vil blive registreret som ulovligt:

• Fravær uden skoleledelsens tilladelse og ikke som følge af sygdom For sent fremmøde
• Fravær som følge af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende Sygdom
• Fravær med skoleledelsens tilladelse (ekstraordinær frihed), f.eks. pga. ferie, lægebesøg, følge af funktionsnedsættelse, hospitalsindlæggelse mv. Lovligt fravær
• Fravær, der ikke skyldes sygdom, læge- eller tandlægebesøg, funktionsnedsættelse eller ekstraordinær frihed uden skoleledelsens tilladelse.

Når der registreres som ulovligt fravær, skal det ligeledes skrives i kommentarfeltet, da forældrene selv kan ændre en registrering fra ulovlig til lovlig, men de kan ikke ændre i kommentarfeltet. Såfremt elevens fravær skyldes faglige eller sociale problemer, registreres fraværet som enten sygdom eller lovligt fravær, og skolen er forpligtet til at hjælpe eleven og forældrene med at få løst elevens problemer. Skolen skal sende underretning på elever med mere end 15% ulovligt fravær i et kvartal. Skolen skal forud for afsendelse af underretning dobbelttjekke, at fraværsregistreringen er korrekt.

Forskning og erfaringer viser, at skolefraværsproblematikker har tendens til at vokse både i omfang og hyppighed, hvis der ikke gribes ind tidligt. Jo mere fravær og jo længere tid fraværsproblematikken har stået på, jo sværere er det typisk at hjælpe børnene tilbage til en normal skolegang (Andersen et al., 2019).

Der er ikke enighed i forskningen om, hvornår skolefravær kan defineres som bekymrende, det vil sige, at der ikke findes videnskabeligt belæg for f.eks. en grænseværdi. Dog peger flere forskere på, at det er vigtigt ikke alene at forstå og definere bekymrende skolefravær ud fra mængden eller typen af fravær.

Figuren herunder viser, hvordan tidlige tegn på en skolefraværsproblematik kan komme til udtryk, og hvordan skolefravær gradvist udvikler sig, ved at barnets unges adfærd ændrer sig, og modstanden bliver større. Nedenstående figur illustrerer, at de tidlige tegn ofte viser sig derhjemme, før de viser sig i skolen, og det derfor er vigtigt med et godt og tæt skole-hjem-samarbejde.

Når fraværsteamet skal vurdere graden af bekymrende skolefravær, kan det være hjælpsomt at kigge på forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorer med betydning for børn med bekymrende skolefravær (Social og Boligstyrelsen).

Årsagerne til skolefravær kan både omhandle faktorer knyttet til skolen, hjemmet og barnet selv. Forskning og praksis viser, at årsagerne til skolefravær ofte er komplekse og sammensatte på tværs af barnets arenaer. Der er altså sjældent én primær årsag til fraværet.

I den tidlige opsporing af bekymrende fravær er det væsentligt at være opmærksom på, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer, der findes i forhold til den enkelte elev. Faktorerne sætter fokus på en række årsager, der kan øge eller reducere elevens risiko for at udvikle bekymrende fravær.

Beskyttende faktorer for barnet

• Tydelig og konsekvent fraværspolitik
• Ledelsesfokus på fravær
• Hurtig og tæt opfølgning
• Inddrage socialfaglige kompetencer
• Klasserumsledelse
• Godt skole/hjem samarbejde
• Engagement (medarbejdere)
• Meningsgivende undervisningsindhold
• God klassestruktur
• Trivsel
• Venner
• God voksenrelation
• Passende faglige udfordringer
• Robusthed
• Passende søvn
• Sunde vaner og faste rutiner.

Forhold i skolen som kan øge risiko for skolefravær

• Manglende lærerstøtte og svag klasseledelse
• Uforudsigelighed i skolen og i overgange i løbet af skoledagen eller mellem klassetrin
• Mobning, social isolation og ensomhed
• Andre elever med højt fravær
• Gruppepres ("dårligt selskab")
• Over- eller under stimulering
• Konfliktfuldt lærer-forældrerelation
• Dårligt lærer/elevforhold
• Dårlig klassestruktur
• Elevernes manglende følelse af at være trygge, accepterede og respekterede.

Forhold i familien som kan være med til at øge risiko for skolefravær

• Forældres psykopatologi og overbeskyttelse
• Uklare forældreroller og dysfunktionelle familierelationer
• Manglende engagement i skolen og manglende viden om, hvordan man som familie kan støtte barnet
• Skilsmisse
• Uddannelsesniveau
• Indkomst
• Kronisk sygdom/handicap
• Emotionelle problemer (angst, depression, stress)
• Sproget i hjemmet/etnicitet
• Manglende forældreevne.

Individuelle faktorer som kan være med til at øge risiko for skolefravær

• Emotionelle vanskeligheder fx angstlidelse og depression
• Diagnoser som fx ADHD/ADD, Tourettes og autismespektrumsforstyrrelser
• Ringe sociale færdigheder og lav tro på egen mestring
• Dårlige faglige forudsætninger
• Er fagligt langt foran i forhold til klassen
• Lavt selvværd
• Skoletræthed/laver ikke lektier
• Ensomhed/ingen venner
• Mange skoleskift
• Adfærdsproblemer/dårlig opførsel
• Kronisk sygdom
• Smerter
• Søvnproblemer/træthed
• Overvægt.