Indsatser på det forebyggende niveau - Skolernes Udviklingscenter

Tiltag for at styrke klassefællesskabet

Når der arbejdes med klassefællesskabet, er der flere opmærksomhedspunkter som kan have betydning for forebyggelse af skolefravær. Nedenstående opmærksomhedspunkter kan alle have betydning for forebyggelse af skolefravær. Spørgsmålene er til inspiration, og I kan vælge at fokusere på de spørgsmål, som er mest relevante for jeres elever.

Stemningen i klassen

Er der en tryg stemning, hvor alle elever tør vise flere forskellige sider af sig selv?
Fortæller eleverne om deres interesser, selv om de ikke lige er de samme som de andres?
Er det trygt for alle elever at vælge frit i forhold til fx tøj, stil, interesser og sport?
Er det trygt for alle elever at være åbne om ting som fx kultur, køn, religion og seksualitet?
Er der en behagelig tone?
Hilser alle på hinanden om morgenen?
Bliver alle elever lyttet til, når de taler?
Kan alle elever trygt deltage aktivt i undervisningen?
Kan alle elever lave fejl uden at blive udstillet eller grint af?
Kommer alle elever til orde i klassesamtaler?
Kan man udtrykke forskellige holdninger uden at blive udstillet eller grint af?

Skift og overgange

Håndtere de voksne skift og overgange på en tydelig måde, hvor eleverne ved, hvad der forventes?
Er eleverne trygge før, under og efter et skift eller en overgang?
Er det nemt at skabe ro, når man starter undervisning efter en pause?
Er det muligt at variere mellem aktivitetstyper i undervisningen, uden at det skaber uro eller konflikter?
Trives alle elever også, når der anderledes dage, temauger, ture etc.?

Elevernes relationer til hinanden

Er eleverne venlige overfor hinanden?
Viser eleverne interesse for hinanden ved at spørge ind til hinandens oplevelser uden for skolen?
Bruger eleverne et venligt sprog over for hinanden?
Oplever alle elever tilhørsforhold til en eller flere klassekammerater?
Har alle elever nogen i klassen, de føler sig trygge ved, når de fx skal arbejde i grupper?
Har alle elever mindst en i klassen, som de har et forhold til uden for skolen? Det kan være et venskab, eller at de er holdkammerater til en sport, gamer sammen eller lignende.
Føler eleverne sig vellidte af de andre elever?
Antager eleverne, at de andre i klassen vil dem det godt?
Udtrykker eleverne, at de kan lide deres klassekammerater?
Er elevernes digitale fællesskaber, fx klassechats, trygge og inkluderende for alle elever?

Relationer mellem elever og lærer/pædagoger

Er der en god og rolig tone mellem elever og voksne?
Hilser børn og voksne på hinanden om morgenen?
Har alle børn lyst til at sige noget i klasseundervisningen?
Kan de voksne skabe ro uden at skælde ud?
Føler alle elever sig vellidte af lærere/pædagoger?
Oplever alle elever positiv kontakt med en voksen i løbet af en dag?
Oplever alle elever tillid til, at de voksne kan og vil hjælpe dem?
Kommer alle elever til en voksen, hvis de har et problem, de ikke selv kan løse?
Har alle elever mindst en voksen, som de taler åbent og ærligt med, hvis de fx er kede af noget?
Oplever eleverne, at de voksne interesserer sig for dem?
Vil alle elever gerne fortælle de voksne om oplevelser og tanker?

Læringsmiljø

Synes eleverne, at undervisningen er meningsfuld?
Kan eleverne generelt imødekomme de faglige krav og forventninger?
Hjælper eleverne hinanden?
Er der arbejdsro?
Understøtter det fysiske læringsmiljø elevernes fællesskab?
Synes eleverne, at undervisningen er meningsfuld?
Kan eleverne generelt imødekomme de faglige krav og forventninger?
Hjælper eleverne hinanden?
Er der arbejdsro?
Understøtter det fysiske læringsmiljø elevernes fællesskab?

Fortællinger om klassen

Er der en positiv fortælling om klassen?
Er eleverne stolte af at gå i deres klasse?

I arbejdet med at styrke klassefællesskabet med udgangspunkt i ovenstående Vingemodel, anbefales det at hente nedenstående materiale fra Børns Vilkår ‘Systematisk arbejde med klassefællesskabet’ og ‘Spørg eleverne’.

Skole-hjem-samarbejde

Et positivt skole-hjem-samarbejde kan være afgørende for elevernes trivsel og læring. Det er vigtigt, at alle forældre har mulighed for at deltage i samarbejdet, selvom de har forskellige forudsætninger.

Børns Vilkår har lavet et oplæg og en film, der kan bruges på forældremøder om skolefravær, en skabelon til dagsordenen ved skole-hjem-samtaler og gode råd til kommunikation med forældre. Disse materialer vil fremgå af dette afsnit.

Forældremøde om skolefravær

Det er en god idé at tale jævnligt med forældre om fravær og vigtigheden af, at eleverne kommer i skole. I kan fx bruge det første forældremøde i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling til at sætte det på dagsordenen. Under Links findes en film og en præsentation, som kan bruge på et forældremøde om skolefravær. Filmens budskaber er: 

At komme i skole har stor betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring.
Et godt samarbejde mellem skole og forældre kan være med til at forebygge skolefravær. 
Forældre kan påvirke fællesskabet og de sociale relationer i klassen.
Forældremøder med skolefravær på dagsordenen.

Skole-hjem-samtaler om skolefravær

Skole-hjem-samtalens formål er at koordinere elevens, hjemmets og skolens perspektiver på trivsel og fravær og finde frem til fælles løsninger. Samtidig er det vigtigt, at samtalen bidrager til at øge forældrenes tillid til skolen og skolens kendskab til elevens og hjemmets perspektiv på elevens situation.

Kommunikation med forældre

Det vil ofte være sådan, at hjemmet og skolen oplever elevens situation forskelligt. Fra forskningen ved vi, at forældre ofte er de første til at opdage de tidligste tegn på mistrivsel. Fra Børns Vilkårs undersøgelser ved vi også, at elever oftest vælger at fortælle om skoleproblemer hjemme frem for til skolens fagpersoner.

For at have et positivt samarbejde med forældre skal man være opmærksom på:

At tage alle henvendelser fra forældrene alvorligt. Forældrene kan give vigtig viden om det enkelte barn, men også om tegn i fællesskabet I måske endnu ikke har opdaget.
At det er helt almindeligt, at børn og unge mennesker handler forskelligt ude og hjemme. Brug det som anledning til at reflektere over rammernes betydning for, hvordan eleven reagerer, og lad jer inspirere af hinanden til at støtte eleven.
At når I går ud fra, at der er en god grund, at elever og forældre handler, som de gør, bliver det nemmere at tale sammen i en forstående tone og finde frem til fælles løsninger.
At gøre det nemt og acceptabelt for forældre at henvende sig til skolen, så I får taget problemerne i opløbet – tid er en vigtig faktor ved skolefravær.

Både skolens og hjemmets perspektiver er vigtige, når et skolefraværsproblem skal løses.

Elevinddragelse

Elevinddragelse bidrager til elevernes motivation, ejerskab og engagement og kan dermed bidrage til at sikre bedre og mere langsigtede løsninger for at skabe bedst mulig læring, trivsel og fællesskaber i skolen. Elevinddragelse kan ske på mange forskellige måder og forekommer typisk på tre niveauer; Inddragelse på elevniveau, Inddragelse på klasseniveau og inddragelse på skoleniveau. Nedenstående ideer og erfaringer for elevinddragelse er med udgangspunkt i et inspirationskatalog til elevinddragelse med erfaringer fra københavnske skoler. Under links er der en henvisning til kataloget som også indeholder en masse eksempler på hvad de enkelte skoler har gjort i praksis.

Inddragelse på elevniveau

Eleven ved noget, som de voksne ikke ved, og skoler kan med fordel arbejde ud fra den opfattelse, at eleven er ekspert på sin egen læring og trivsel. Gennem individuelle samtaler kan der skabes et rum, hvor eleverne kan komme med deres perspektiver og holdninger. Denne viden kan spille en vigtig rolle i samarbejdet mellem lærer og elev.

Viden om eleverne muliggør bedre personlig sparring og støtte. Den faglige og personlige viden omkring den enkelte elev gør læreren bedre i stand til at spotte, hvornår en elev har brug for ekstra støtte eller sparring i undervisningen.

Viden fra elevsamtaler kan bruges i undervisningsplanlægningen. Den viden, som en lærer får om eleverne gennem elevsamtaler, kan bruges til at tilpasse undervisningen, så den tager højde for forskellige elevers styrker, udfordringer og præferencer.

Samtalerne kan skabe refleksion over egen læring og udvikling hos eleven. Når eleverne reflekterer over egen læring i en elevsamtale, bliver de mere opmærksomme på deres faglige udvikling og på, hvordan de kan påvirke denne. Det er en af de gevinster ved elevsamtaler, som flere lærere nævner.

Eleverne lærer at give og modtage feedback i et rum, der er deres. Gennem elevsamtalerne kan eleverne også lære at give og modtage feedback i en samtale, der sker på elevens præmisser.

Tillid i relationen til den voksne er afgørende. Tilliden i relationen til den voksne er afgørende for at skabe tryghed hos eleven, da elevsamtalerne kan være meget personlige.

Inddragelse på klasseniveau

Lærerne oplever, at eleverne får større ejerskab til løsningen, når de er med til at definere problemet. Når hele klassen er med til at italesætte problemet, oplever læreren, at eleverne føler større ejerskab til den løsning, der iværksættes.

Med lidt støtte kan selv de yngste elever bidrage til undervisningen. De lærere, der arbejder med klasseinterviews, oplever at eleverne faktisk kan byde ind med meget allerede i en tidlig alder, når samtalen understøttes, og man tager sig tiden til at høre, hvad de har på hjerte. Klasseinterviews er først og fremmest en formaliseret og fast del af aktionslæringsmetoden, men flere lærere bruger også klassesamtalerne mere uformelt, fordi de oplever, at samtalerne har en værdi i sig selv og kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Evaluering af timerne kan gøre læreren i stand til bedre at tilpasse undervisningen. Flere lærere har gode erfaringer med at evaluere deres timer med eleverne og bruge deres input til at tilrettelægge undervisningen. Gennem korte evalueringer bliver lærerne klogere på elevernes interesser, viden, kunnen og foretrukne arbejdsformer. Derved bliver det nemmere at lave en undervisning, der er tilpasset den enkelte klasse.

Når man taler om elevinddragelse, kan man også tale om en etisk forpligtelse og et særligt barnesyn. Med inddragelsen af eleverne i evalueringen af undervisningen følger også en forpligtelse til faktisk at bruge de input, som eleverne kommer med. Det betyder ikke at eleverne alene skal bestemme, hvad der skal ske i undervisningen. Men det, at man tager deres input alvorligt - uanset, hvor meget man så vælger at rette sig efter det - er en anerkendelse af, at deres perspektiv er relevant.

Inddragelse på skoleniveau

Elevernes viden kan bidrage til skolens drift og udvikling. Nogle skoler vægter elevernes holdninger og viden højt i beslutningsprocesser. Det kan være at skolens elevråd har et fast punkt på møder i skolebestyrelsen. Samtidig kan ledelsen også have en åben-dør politik, hvor eleverne også i hverdagen har mulighed for at tage kontakt og tale om dagligdags problemstillinger og behov.

Elevrådsarbejdet lærer eleverne at repræsentere en større gruppe. At repræsentere alle elever på skolen er en læringsproces for medlemmer af elevrådet. Det er vigtigt for inddragelsen af elevers meninger og holdninger, at medlemmer af elevrådet er i stand til at deltage aktivt over for voksne i skolebestyrelsen.

Refleksionsspørgsmål - til drøftelse i teamet, med klassen eller til din egen refleksion

Inddragelse på elevniveau:

Har dine elever et trygt rum, hvor de kan tale ærligt omkring trivsel og læring?
Bruger du eleverne aktivt i samarbejdet om deres egen læring?
Rykker det ved din tilgang til eleven, når I har en snak om, hvordan det går?

Inddragelse på klasseniveau:

Bruger du viden fra dine elever, når du planlægger din undervisning?
Bruger du inddragelse forskelligt fra klasse til klasse?
Hvor kan dine elever have medbestemmelse i undervisningen og hvor kan de ikke? Hvorfor går grænserne her?

Inddragelse på skoleniveau:

Har elevrådet en aktiv rolle, når der skal træffes beslutninger for skolen?
Bidrager eleverne med viden, som ledelsen/lærere/forældre ikke har? Arbejder I med at gøre elevinddragelse til en del af skolens kultur?