Vidensbank: Opsporing og forebyggende indsatser
Her finder du gode råd til første skridt og tidlig forebyggelse af skolefravær.
Skolefravær kan opstå for alle børn. Skolefravær er et komplekst problem med mange årsager. Det kan f.eks. handle om:
- uro eller uforudsigelighed
- følelse af ikke at høre til i skolens fællesskab
- skift og ændringer i elevens liv (lærerskift, nye situationer i familien, flytning)
- svære/svage relationer til klassekammerater eller lærere
- undervisning som eleven synes er kedelig eller for svær.
Og det er sjældent muligt at pege på en enkelt årsag.
Skolefravær udvikler sig gradvist
Begyndende skolefravær (tegn viser sig derhjemme):
- Barnet giver udtryk for, at det ikke vil i skole/spørger om det kan blive hjemme.
- Det er vanskeligt at få barnet afsted i skole om morgenen.
- Barnet forsøger at undgå at komme af sted, trækker f.eks. tiden, kommer for sent. Lykkes fortsat med at komme i skole.
Moderat skolefravær (tegn viser sig på skolen):
- Periodisk fravær, f.eks. i enkelte timer, går hjem fra skolefør skoledagen er slut.
- Fravær fra undervisningen kombineret med skolegang.
Omfattende skolefravær (tegn viser sig på skolen):
- Fuldt fraværende fra skolen i bestemte perioder af skoleåret, f.eks. efter ferier.
- Fuldt fraværende fra skolen i en lang periode.