Vidensbank: Indgribende indsatser

Her finder du viden om indgribende indsatsmuligheder og inddragelse af relevante parter.

Kompleksiteten i bekymrende skolefravær er oftest stor og det er derfor også svært at lave en tydelig opdeling mellem hvornår noget er en foregribende eller en indgribende indsats. Det betyder at den viden og de indsatsmuligheder som beskrives under indgribende indsatser også i mange tilfælde vil kunne anvendes for elever som vurderes at skulle have en foregribende indsats. De indsatsmuligheder som beskrives nedenstående, er af en mere indgribende karakter, men vil i nogle tilfælde også være relevante at iværksætte på et tidligere tidspunkt som en foregribende indsats.

De indgribende indsatser i Randers Kommune kan iværksættes i samarbejde med enten PPR, Skolernes udviklingscenter, Heltidsundervisningen, Familie- og Rådgivningscentret eller Børn og Unge Handicap.