Frihed og fordybelse

Vi understøtter implementeringen af folkeskolens kvalitetsprogram Frihed og Fordybelse, og sætter blandt andet fokus på juniormesterlæreordningen samt de nye valgfagsbestemmelser.

Skolernes Udviklingscenter bidrager til implementeringen af folkeskolens kvalitetsprogram Frihed og Fordybelse, som regeringen og aftalepartierne vedtog sidste år. Programmet har til formål at styrke undervisningens kvalitet og skabe større faglig dybde og frihed i folkeskolen.

I denne sammenhæng understøtter Skolernes Udviklingscenter arbejdet med flere centrale initiativer:

  • Juniormesterlæreordningen, som skal styrke praktik og erhvervsrettede læringsmuligheder for elever i folkeskolen.
  • Implementeringen af de nye valgfagsbestemmelser, herunder ændringer i timetal og indførelse af Teknologiforståelse som obligatorisk valgfag fra skoleåret 2027/2028.
  • Afprøvning af de nye fagplaner, som en ekspertgruppe har udviklet, for at sikre at undervisningen tilpasses de nye krav og understøtter elevernes læring bedst muligt.

Vi arbejder tæt sammen med skoler, ledere og lærere for at sikre en sammenhængende og praksisnær implementering af kvalitetsprogrammets elementer, så eleverne får adgang til en varieret og fagligt udfordrende undervisning.