Bevægelsesinspiratorer

Deltag i temamødet og få værktøjer, ideer og inspiration til at arbejde med implementering af bevægelse i skoledagen.

Vi vil fortsat arbejde med inspiration til handleplanen, som ser bevægelse i et bredt perspektiv til at fremme elevernes sundhed og trivsel samt understøtte læring i skolens fag. 

Alle former for bevægelsesaktiviteter skal have et pædagogisk sigte og kan integreres og igangsættes gennem hele skoledagen fra kl. 06.30-13.00/14:00 samt i SFO.

Temadag 1: Besøg af Bodil Borg, Lektor fra via Campus Aarhus N

Når du skal sætte dine fag i bevægelse, er det vigtigt at vide, hvad du vil med de bevægelsesaktiviteter, som du vil udvikle. Der skal med andre ord være et konkret fagligt mål eller et pædagogisk sigte med bevægelsesaktiviteten. På mødet kommer vi derfor ind omkring analysen af jeres målgruppe og et værktøj til idegenerering/vejledning/udvikling.

Temadag 2: Motorik og bevægelse i folkeskolen

For at understøtte elevernes alsidige bevægelsesfærdigheder og erfaringer, sættes der på temamødet fokus på børn og unges motoriske færdigheder. Herunder hvordan idræt og bevægelse i folkeskolen kan understøtte denne del. Temaet understøtter indsatsen ”Børneidræt Randers”, som er indsatsområdet i Randers Kommunes fritids- og idrætspolitik. 

Målgruppe: Bevægelsesinspiratorer

Kontaktperson: Hanne Borre, hanne.borre@randers.dk

Datoer og temaer

05. oktober 2023 kl. 14.30-16.30

Praksisnær idegenereringsværktøj 

01. februar 2024 kl. 14.30-16.30

Motorik og bevægelse i folkeskolen