Skolernes Udviklingscenter afholder netværks- og spotmøder for ledelser, lærere, pædagoger og ressourcepersoner inden for forskellige fag og temaer.
Har du ansvaret for at holde dig ajour inden for et fagområde på skolen, hvor du er ansat? Vil du holdes opdateret på kommunale indsatser inden for fagområdet? Vil du inspireres af, hvordan andre grundskoler i Randers kommune arbejder med et givent fagområdet, og vil du give dine gode erfaringer videre?
Skolernes Udviklingscenter afholder netværksmøder og spotmøder fordelt over hele skoleåret for ledere, lærere, pædagoger og ressourcepersoner inden for en række fag og temaer.
Netværks- og spotmøderne bidrager til understøttelse af pædagogisk praksis på skolerne gennem opdatering og/eller genopfriskning af viden, dialog, videndeling og sparring inden for det pågældende fag eller tema. På mødet lægger vi op til aktiv og inddragende deltagelse fra de fremmødte, hvor tid til drøftelse og videndeling prioriteres højt.
Du kan læse mere om indholdet på møderne for det pædagogiske personale under hvert enkelt netværk og spotmøde. Her finder du også link til tilmelding.
Har du brug for hjælp til tilmelding? Se vejledningen her til tilmelding via Plan2Learn, eller kontakt Fællessamlingen på telefon 8915 4750.