Når skolen ønsker at iværksætte en foregribende indsats for et barn, skal de vurdere hvorvidt det kan være relevant at inddrage andre samarbejdspartnere såsom, sundhedsplejerske, fremskudt socialrådgiver, PPR-psykolog, UU-vejleder eller socialrådgiver fra Familie- og Rådgivningscentret eller Børn og Unge Handicap, hvis barnet har en aktiv sag.
Skolefraværsproblematikker er kendetegnet ved, at der kan være mange og ofte komplekse problemstillinger bag fraværet. Årsagerne kan for eksempel både relatere sig til faktorer hos barnet, i hjemmet, i skolen og i barnets øvrige omgivelser (Havik, 2019). Formålet med dette element er derfor, at der foretages en helhedsorienteret og kvalificeret afdækning af årsager til fraværet med henblik på at kunne reagere og iværksætte tiltag, der matcher barnets og det omgivende miljøs behov og ressourcer.
Anvend nedenstående model til for en helhedsorienterede afdækning af årsager til skolefravær og vær undersøgende på nedenstående faktorer:
|
Være undersøgende på og stilladserende i forhold til faktorer omhandlende barnet |
|
Være undersøgende på og støttende i forhold til faktorer i familieregi |
|
Være undersøgende på og tilrettende i forhold til det pædagogiske miljø i skolen |
| Være undersøgende på, om barnet har et støttesystem eller forstyrrende elementer udenfor familien og skolen. |
|
NETVÆRK –vær undersøgende på samarbejdet og form på samarbejde |
Da skolefravær kan udvikle sig til at blive et meget omfattende problem, kan det være en god investering at kortlægge årsagerne og de faktorer, som opretholder fraværet (Havik, 2019). Det anbefales at lave en helhedsorienteret afdækning og faglig vurdering af årsager til skolefraværsproblematikken med barnets perspektiv i centrum og i tæt samarbejde med barn og forældre, samt eventuelt andre betydningsfulde aktører fra barnets sociale netværk.
Links
- PPR’s minihåndbog til Signs of Safety værktøjer
- Spørgeskema til samtale med børn og forældre
- Guide til fraværsmøde/netværksmøde med forældre
Inddragelse af barnet
Hvis I er bekymret for et barn, eller hvis barnet selv udtrykker bekymring, er det vigtigt at inddrage barnet. Inddragelse understøtter barnet oplevelse af at være agent i eget liv. Derudover kan barnet hjælpe de voksne til at forstå, hvordan problemet opleves og til at komme frem til mulige løsninger.
Børn og unge har afgørende viden om deres eget liv. Afdækningen skal derfor gennemføres med udgangspunkt i barnets perspektiv. Det kan for eksempel være ved samtaler med barnet, hvor den voksne spørger bredt og interesseret ind til barnets situation, oplevelser og holdninger.
God børneinddragelse er, når barnet oplever:
|
|
|
|
|
|
|
Definition fra Børns Vilkår.
Links
- 'Spørgeguide til samtale med barnet' udarbejdet af Projekt 'Fremmøde i skolen"
- Guide til elevsamtale fra Børns Vilkår
- Pixibog til elevsamtalen fra Børns Vilkår
- 'Gør eleven til dedektiv' fra Børns Vilkår
- 'Fotoinspireret samtale' fra Børns Vilkår
Inddragelse forældrene
Et positivt skole-hjem-samarbejde kan være afgørende for børnenes trivsel og læring. Det er vigtigt, at alle forældre har mulighed for at deltage i samarbejdet, selvom de har forskellige forudsætninger. Ved bekymring for barnets fravær vil det være vigtigt at mødes med forældrene med det formål at drøfte barnets, hjemmets og skolens perspektiver på trivsel og fravær og finde frem til fælles løsninger. Samtidig er det vigtigt, at samtalen bidrager til at øge forældrenes tillid til skolen og skolens kendskab til barnets og hjemmets perspektiv på barnet situation.
Nogle gange kan hjemmet og skolen opleve barnet situation forskelligt. Forældre er ofte de første til at opdage de tidligste tegn på mistrivsel. Fra Børns Vilkårs undersøgelser ved vi også, at barnet oftest vælger at fortælle om skoleproblemer hjemme fremfor til skolens fagpersoner. Både skolens og hjemmets perspektiver er vigtige, når et skolefraværsproblem skal løses.
Links
Inddragelse af klassefællesskabet
Det er vigtigt ikke alene at fokusere på det barn eller den unge, som har fravær fra skolen, og se på, hvilke årsager der har kunnet forklare, at barnet udebliver fra skolen eller har højt fravær (Fra fravær til fællesskab, s. 11). Vi bør også drøfte og overveje vores egen praksis, med opmærksomhed på, hvad der er på spil i klassens fællesskab for derefter at vurdere, hvor vi kan sætte ind pædagogisk og didaktisk.
Læs mere om betydningen af og styrkelsen af klassefællesskabet under Forebyggende indsatser.
Links
Inddragelse af netværket
At inddrage børn og unges familie og netværk er afgørende for at mindske skolefravær, da dette netværk ofte har en betydelig indflydelse på børn og unges adfærd og trivsel. Ved at inddrage familien og eventuelt andet netværk understøtter vi et helhedssyn og en bredere forståelse for barnet og er dermed med til at sikre, at barnet får den nødvendige støtte både i skolen og derhjemme.
Netværket omkring et barn, der oplever skolefravær, kan spille en afgørende rolle i at hjælpe barnet med at tackle og overvinde denne udfordring. Forældre er ofte de første til at bemærke skolefravær og kan samarbejde med skolen og professionelle for at finde årsagen og løsningen. Støtte fra andre familiemedlemmer, nære venner eller andet netværk kan hjælpe barnet med at opretholde en positiv holdning, bevidne eventuel fremgang eller støtte op omkring igangsatte tiltag.
Afdækningen af familie og netværk kan blandt andet ske ved at gøre brug af et netværkskort eller udfærdige et genogram med familien/barnet med henblik på at tydeliggøre, hvem der er vigtige ressourcepersoner omkring barnet. Dette kan ske i en individuel samtale med barnet og familien, men kan også udfærdiges i klassefællesskabet som en fælles øvelse.
Formålet med et netværkskort eller et genogram er at visualisere og dermed tydeliggøre barnets netværk og dermed de personer i barnet liv, som har betydning for barnet. Overblikket kan være medvirkende til at opnå en forståelse af barnet trivsel/mistrivsel samt få et overblik over, hvilke relationer/netværk barnet har, som eventuelt kan bidrage med at understøtte barnets trivsel og derved give øget mulighed for at intervenere.
Links
Udpeg tovholder
Skolens fraværsteam udpeger en tovholder for at sikre koordinering og systematisk opfølgning i alle fraværssager. Tovholderen er typisk nærmeste leder eller en repræsentant fra skolens fraværsteam. Tovholderen har det overordnede ansvar for at koordinere den løbende dialog, samarbejde og opfølgning. Tovholderen arbejder på tværs af hjem, skole og eventuelt øvrige aktører. Det er tovholderens ansvar at sikre samarbejde og opfølgning på indsatser. Det kan både ske gennem løbende dialog med alle involverede og ved systematisk brug af netværksmøder. Tovholderen skal desuden sikre, at barnet bliver hørt, og at barnets perspektiv altid er en del af overvejelser, beslutninger mv. De konkrete opgaver i forhold til samtaler med barnet og forberedelse af barnet forud for møder kan dog varetages af den person, der har den tætteste relation til barnet.
Ved altid at have en udpeget tovholder kan der sikres bedre information og koordinering af samarbejde og indsatser. Tovholderen kan være med til at sikre, at alle ved, hvad de forskellige parter arbejder med, og at indsatser opleves sammenhængende for barnet og familien. Ligeledes vil tovholderen sikre, at forældrene undgår at skulle koordinere forløbet og indsatserne og dermed i højere grad kan understøtte barnets behov. Tovholderen skal notere alle vigtige observationer, hændelser og aftaler i Aula (sikre filer). Der skal ligeledes laves en individuel handleplan for, hvordan barnet bedst muligt kan støtte til øget trivsel og fremmøde i skolen.
Links
Kortlægning af grunde til fravær - årsager og løsninger ved skolefobi/skolevægring
Når et barn har bekymrende skolefravær, kan man med fordel anvende et SRAS-R spørgeskema som har til formål at vurdere grunde til, at børn ikke kommer i skole. SRAS-R er udviklet af Christopher Kearney og Wendy Silvermann. Nogle af spørgsmålene er efterfølgende blevet ændret af David Heyne i 2017 for at gøre spørgsmålene mere forståelige. Skemaet inkluderer både en selv-rapport til barnet og forælder-rapport version, og begge består af 24 spørgsmål. Spørgsmålene vurderer frekvensen af børns oplevelse af emotioner og adfærd relateret til skolegang. Deltagerne kan vurdere hvert udsagn på en 7-punkts skala fra:
0 (aldrig), 1 (næsten aldrig), 2 (af og til), 3 (halvdelen af tiden), 4 (for det meste), 5 (næsten altid) og 6 (altid).
De 24 spørgsmål gøres op i 4 subskalaer. Hver subskala udgør en funktion, som antages at være medvirkende til barnets skolefraværs adfærd. Funktion (subskala) 1 og 2 vedrører børn, der undgår skolen på grund af negativ forstærkning (belønning). Altså hvor funktionen ved skolefraværet er at undgå noget ubehageligt i skolen. Funktion (subskala) 3 og 4 vedrører børn der undgår skolen på grund af positiv forstærkning (belønning). Altså hvor funktionen ved skolefraværet er at opnå noget positivt uden for skolen.
Hver subskala opgøres ved at lægge besvarelsen fra spørgsmålene sammen og herefter udregne gennemsnittet (dividere med 6). De fire funktioner (subskalaer) opgøres således:
| Subskala 1. Spørgsmål 1-5-9-13-17-21. Funktion: Undgår ting eller situationer, som vækker ubehag |
| Subskala 2. Spørgsmål 2-6-10-14-18-22. Funktion: Undgår situationer som indebærer evaluering eller bedømmelse |
| Subskala 3. Spørgsmål 3-7-11-15-19-23. Funktion: Søger opmærksomhed fra signifikante andre |
| Subskala 4. Spørgsmål 4-8-12-16-20-24. Funktion: Søger belønninger uden for skolen |
Links
Indsatser
Formålet med indsatser er, at der, så snart problemet opdages, iværksættes en individuelt tilpasset indsats, som tager højde for de komplekse sammenhænge, der skaber, forstærker og vedligeholder problemet. Dette forudsætter opsporing samt en helhedsorienteret afdækning med en kvalificeret faglig vurdering.
Der findes en lang række indsatser, som kan være relevante i forhold til skolefraværsproblematikker gående fra de forebyggende og trivselsfremmende indsatser i det pædagogiske miljø over de foregribende indsatser til de indgribende og specialiserede indsatser. Afhængig af kompleksiteten kan den rette indsats kræve, at der iværksættes flere samtidige tiltag på flere niveauer og i flere kontekster, for eksempel i klasselokalet, i hjemmet og individuelt til barnet. Løsningerne og målene skal altid findes i et tæt samarbejde med barnet og forældrene for at sikre motivation og ejerskab til forløbet og de iværksatte indsatser.
Det medfører, at en række forskellige aktører og fagligheder bliver bragt i spil og skal fungere sammenhængende på tværs af fagområder, organisering og lovgivninger på undervisnings-, social- og sundhedsområdet. Det kræver et tæt samarbejde og koordinering på tværs for at skabe en sammenhængende indsats for barnet hen mod det fælles overordnede mål om skoledeltagelse samt delmål på vejen.
|
Motivation og behov Forskning og praksis peger på, at det ved valg af indsatser er væsentligt at inddrage og koble sig på barnets og familiens perspektiv og forandringsidé. Barnet får lettere ved at bakke op om beslutninger, og det har både betydning for motivationen samt effekten af forandringsarbejdet. Det er derfor vigtigt at barnet og familien oplever, at de bliver lyttet til og tilbudt den nødvendige støtte (Børns Vilkår, 2020, Andersen et al., 2019). |
|
Helhedssyn Vælg indsats(er) ud fra et helhedssyn, og ret indsatsen mod de væsentlige årsager til skolefraværsproblematikken på tværs af skole, hjem, fritid og barn, så den både i indhold, form og omfang matcher støttebehovet hele vejen rundt om barnet/den unge og det omgivende miljø. I arbejdet med bekymrende skolefravær er det en forudsætning, at der anlægges et helhedssyn, da problemstillingerne ofte er komplekse, og årsagerne til skolefraværet kan ligge både ved barnet, familien, skolen og i samfundet. Derfor kan der være behov for specialiseret viden og kompetencer på tværs af fagområder, ligesom der kan være behov for at iværksætte forskellige, individuelt tilpassede, samtidige indsatser på tværs af flere arenaer/kontekster. Det ses ofte, at der forsøges med enkle løsninger på skolefraværsproblematikker, men uden den rette effekt, og uden at der tages højde for barnets/den unges og familiens samlede situation (Socialstyrelsen, 2016, Børns Vilkår, 2020). |
|
Skolens fællesskaber I Socialstyrelsens midtvejsevaluering af deres projekt ”Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende fravær” og i Gro Emmertsen Lunds bog ”Fra fravær til fællesskaber” er det en pointe, at vi ofte fokuserer på individuelle faktorer, men glemmer værdien af konteksten og skolens fællesskaber. I valget af indsatser skal der derfor tages stilling til, hvordan skolens fællesskaber kan bruges som ressource til at støtte barnet og mindske skolefraværet. Alle børn formes i høj grad af de fællesskaber, de er en del af, hvorfor både årsager til og løsninger på skolefraværsproblematikker ofte kan findes i de fællesskaber, som barnet indgår i – eller måske burde indgå i. Børns Vilkår peger i Skolens tomme stole på, at børn med fravær savner social kontakt til lærere/pædagoger Det er derfor vigtigt at sikre kontakt ikke kun til børn men særligt også til lærere/pædagoger, når et barn har fravær fra skolen, både begyndende eller længerevarende fravær. Materiale til arbejdet med fællesskaber findes under Forebyggende Indsatser. |
|
Netværk At inddrage børn og unges familie og netværk er afgørende for at mindske skolefravær, da dette netværk ofte har en betydelig indflydelse på børn og unges adfærd og trivsel. Ved at inddrage familien og eventuelt andet netværk understøtter vi et helhedssyn og en bredere forståelse for barnet og er dermed med til at sikre, at barnet får den nødvendige støtte både i skolen og derhjemme. Netværket omkring et barn, der oplever skolefravær, kan spille en afgørende rolle i at hjælpe barnet med at tackle og overvinde denne udfordring. Forældre er ofte de første til at bemærke skolefravær og kan samarbejde med skolen og professionelle for at finde årsagen og løsningen. Støtte fra andre familiemedlemmer, nære venner eller andet netværk kan hjælpe barnet med at opretholde en positiv holdning, bevidne eventuel fremgang eller støtte op omkring igangsatte tiltag. |
Links
Tæt kontakt og hyppig opfølgning er en forudsætning for, at indsats og mål kan tilpasses løbende i forhold til barnets progression. Der skal derfor tages stilling til, hvordan der sikres en systematisk opfølgning og tilpasning af mål og indsats i forhold til barnets progression, ressourcer og behov.
Inddrag barn og forældre
Hvis målene er konkrete og realistiske, kan små forbedringer vises, og det kan være opmuntrende for barnet og forældrene og alle andre, når det er tydeligt, at der sker en positiv progression. Inddrag eventuelt også andet netværk og professionelle i at give eksempler på fremskridt og opnåelse af mål, så der kan bygges videre på succeser.
Med inspiration fra Børns Vilkår bør følgende drøftes med barn og forældre, hvorefter handleplanen opdateres på baggrund heraf:
|
|
|
|
Justerer indsatsen løbende
Opfølgningen sker på baggrund af inddragelsen af barnet og forældrene og bør være tæt og hyppig, da tidsfaktoren er afgørende for problemudviklingen. Tovholderen har en særlig rolle i at sikre opfølgning og sikre at alle involverede ved, hvad der sker i forløbet.
Opfølgningen på indsatserne kan også gøre os klogere på, om vi har afdækket problemstillingen tilstrækkeligt, eller om der måske er noget, der er centralt for at lykkes, som vi ikke har fået øje på tidligere. Husk derfor at vende tilbage til afdækningen undervejs, for at vurdere om der er sket nyt eller, om afprøvningen af indsatser har betydet, at I ser noget andet end tidligere.
Husk også at tænke afslutning og ”efter” ind i indsatsen, så mål og opfølgning også omfatter det, der skal understøtte barnet efter tilbagevenden til skole. Inddrag altid barnet og forældrene i drøftelserne af behovet for justering af indsatser og afslutning.
Ligesom det ikke er muligt at sætte en grænseværdi for, hvornår skolefravær er bekymrende, gør det samme sig gældende, i forhold til hvornår en indsats skal afsluttes. Der er hverken fra praksis eller i forskningen klare definitioner eller retningslinjer for dette. Det må derfor altid være en konkret faglig vurdering, der ligger til grund for en afslutning. Som pejlemærker for den faglige vurdering kan følgende forhold overvejes:
|
|
|
|
|
|
|
Desuden er det vigtigt, at tidspunktet for afslutningen af en indsats eller et forløb overvejes grundigt. Afsluttes en indsats eller et forløb f.eks. lige op til en ferie eller en anden overgang, som er særligt sårbar, kan det potentielt betyde et tilbagefald i den positive udvikling.