Skoletilhør og skolens fællesskaber
Det er vigtigt at sætte fokus på tidlig forebyggelse på skolerne for at forebygge fravær. Når skoler vil arbejde proaktivt med at nedbringe fravær, kan et fokus på at skabe trivsel, tilhør og samhørighed være et fælles afsæt for indsatsen (Lund 2021, s. 121). Tidlig forebyggelse handler dermed om skolekultur, og hvordan man forstår fravær og går til opgaven.
Børn og unge med højt fravær fortæller ofte om ensomhed, utrygge fællesskaber i klassen, svære relationer til lærere, og oplevelsen af, at undervisningen er svær at være i, fordi det enten er kedeligt, for svært eller ikke så meningsfuldt for dem. Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer er centralt i arbejdet med at forebygge skolefravær. Forebyggelse af skolefravær gennem arbejdet i klassen handler først og fremmest om at skabe et forpligtende fællesskab og et læringsmiljø, hvor børnene er trygge ved hinanden. En systematisk tilgang til arbejdet med klassefællesskabet sikrer, at man bevarer fokus på det vigtige trivselsarbejde, også i en travl hverdag.
Skolen skal aktivt arbejde på at styrke børnene fællesskaber og tilhør til skolen fagligt og socialt. Det kan blandt andet gøres gennem undervisningen, gennem god problem- og konflikthåndtering i hverdagen, via skolens øvrige liv og aktiviteter samt via et godt skole-hjem-samarbejde, hvor man lytter til forældrenes fortællinger om deres børns skoleoplevelser. At se med børnene og lytte til dem er også et vigtigt element i at skabe en skole med trivsel, tilhør og samhørighed.
I Socialstyrelsens midtvejsevaluering af deres projekt ”Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende fravær” og i Gro Emmertsen Lunds bog ”Fra fravær til fællesskaber” er det en pointe, at vi ofte fokuserer på individuelle faktorer, men glemmer værdien af konteksten og skolens fællesskaber. I valget af indsatser skal der derfor tages stilling til, hvordan skolens fællesskaber kan bruges som ressource til at støtte barnet og mindske skolefraværet.
Alle børn formes i høj grad af de fællesskaber, de er en del af, hvorfor både årsager til og løsninger på skolefraværsproblematikker ofte kan findes i de fællesskaber, som barnet indgår i – eller måske burde indgå i.
Links
Hvis et barn ikke deltager i undervisningen, er skolelederen forpligtet til at handle systematisk, og i samarbejde med forældrene og eleven iværksætte indsatser, som kan understøtte elevens deltagelse i undervisningen og et stabilt fremmøde.
For at understøtte dette arbejde skal alle skoler have et fraværsteam, som er ansvarlig for at følge elevernes fraværsstatistik, fraværsmønstre, drøfte og iværksætte fraværsindsatser både på det forebyggende, foregribende og indgribende niveau.
Skolens fraværsteam skal bestå af en ledelsesrepræsentant og en eller flere medarbejdere på skolen, som har en særlig rolle i fraværsarbejdet. Teamet kan invitere den fremskudte socialrådgiver fra PPR ind i arbejdet ad hoc, når det er relevant.
Skolens fraværsteam bør mødes hver 4-8 uge med følgende formål:
|
|
|
|
|
|
Skolens fraværsteam har en konkret opgave med at anvende fraværsdata aktivt i opsporingen af fraværssager og tidlige tegn herpå, så skolefravær forebygges. Det sker på mødet minimum hver anden måned (fem gange årligt) med repræsentant fra skolens ledelse. Til mødet gennemgås fraværsdata fra de seneste to måneder, og der skabes en systematisk refleksion over børnenes og de unges samlede fravær på tværs af fraværskategorier, som understøtter en opmærksomhed på tidlige tegn på skolefraværsproblematikker. I gennemgangen af data kan man blandt andet se på mønstre og ændret adfærd, for eksempel: Er der børn, som ofte kommer for sent, har fraværet været uden besked, er der fravær på bestemte dage eller enkelte timer, og er der fravær efter ferier eller langvarig sygdom.
På baggrund af fraværsdata vurderes det, om der er behov for at udpege særlige indsatsområder for børn, klasser eller afdelinger som for eksempel indskolingen.
Skolens fokus på skolefravær
Når skolens ledelse og Fraværsteam skal i gang med et nyt eller større fokus for skolens arbejde med skolefravær, så kan det anbefales at anvende nedenstående værktøj fra Børns Vilkår. Værktøjet kan hjælpe jer med at finde det rette fokus for netop jeres skoles arbejde og I kan vælge de værktøjer, der bedst kan understøtte en helhedsorienteret praksis på jeres skole.
For at vurdere jeres skoles arbejde med skolefravær, kan I anvende materialet i nedenstående links. Materialet vil guide jer til at finde fokus indenfor nedenstående fem temaer som alle har stor betydning for elevernes trivsel og fremmøde. Processen foregår i tre faser:
| 1. |
Vurdering ud fra nedenstående 5 temaer. Anvend nedenstående link for at vurdere jeres skoles arbejde med skolefravær og få et billede af skolens nuværende status indenfor de 5 temaer på en skala fra 1-5. |
|
2. |
Vælge et fokus på et eller flere temaer. Når I har vurderet jeres skoles arbejde med skolefravær, kan I gå videre til at kortlægge, hvad I allerede gør godt, og hvor I ser muligheder for at forfine, forbedre eller forandre jeres praksis. Formålet er at finde fokus på det kommende arbejde. |
|
3. |
Udarbejde en handleplan for skolens arbejde med skolefravær |
De fem temaer (find skabelon under links):
- Kompetencer og fælles udvikling
- Skole-hjem samarbejde
- Helhedsorienterede fraværsindsatser
- Arbejdet i klassen
- Elevinddragelse
Under de fem temaer skal I vurdere, i hvor høj grad, at nedenstående er gældende for jeres skole.
|
Kompetencer & fælles udvikling |
|
|
Skole-hjem-samarbejde |
|
|
Helhedsorienterede fraværsindsatser |
|
|
Arbejdet i klassen |
|
| Elevinddragelse |
|
Skolen inddrager aktivt eleverne i at skabe positive, forpligtende fællesskaber.
|
Links:
- Vurder jeres skoles arbejde med skolefravær
- Find fokus for skolens arbejde med skolefravær
- Handleplan for arbejdet med skolefravær
Korrekt registrering
Skolen skal sikre at elevernes fravær noteres dagligt, når skoledagen begynder. For elever i 7.-10. klasse skal fraværet ligeledes noteres ved skoledagens afslutning. Fravær skal registreres som enten for sent fremmøde, sygdom, lovlig eller ulovlig.
For sent fremmøde er, når eleven møder ind i løbet af dagen. Når eleven møder ind, ændrer læreren, der er i klassen på det tidspunkt, registreringen fra ulovligt fravær til for sent fremmøde.
Sygdom er, når fraværet er en følge af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og forældrene har givet skolen besked derom.
Lovligt fravær er, når fraværet er en følge af funktionsnedsættelse, lægebesøg, hospitalsindlæggelse, ekstraordinær ferie som er aftalt med skolen, ophold i udlandet i forbindelse med pas eller sygdom i familien. Skolelederen har kompetence til i særlige tilfælde at tillade fravær i form af ekstraordinær frihed. Beslutning herom vil altid bero på en konkret vurdering af elevens behov for ekstraordinær frihed i forhold til det fravær, som friheden vil indebære. Følgende skal ligeledes indgå i vurderingen:
|
|
|
|
Ulovligt fravær er, når skolen ikke er orienteret om årsagen til elevens fravær, eller når skolelederen ikke godkender årsagen til fraværet og har orienteret forældrene om, at fraværet vil blive registreret som ulovligt:
|
|
|
|
Når der registreres som ulovligt fravær, skal det ligeledes skrives i kommentarfeltet, da forældrene selv kan ændre en registrering fra ulovlig til lovlig, men de kan ikke ændre i kommentarfeltet. Såfremt elevens fravær skyldes faglige eller sociale problemer, registreres fraværet som enten sygdom eller lovligt fravær, og skolen er forpligtet til at hjælpe eleven og forældrene med at få løst elevens problemer. Skolen skal sende underretning på elever med mere end 15% ulovligt fravær i et kvartal. Skolen skal forud for afsendelse af underretning dobbelttjekke, at fraværsregistreringen er korrekt.
Vurdering af bekymrende skolefravær
Forskning og erfaringer viser, at skolefraværsproblematikker har tendens til at vokse både i omfang og hyppighed, hvis der ikke gribes ind tidligt. Jo mere fravær og jo længere tid fraværsproblematikken har stået på, jo sværere er det typisk at hjælpe børnene tilbage til en normal skolegang (Andersen et al., 2019).
Der er ikke enighed i forskningen om, hvornår skolefravær kan defineres som bekymrende, det vil sige, at der ikke findes videnskabeligt belæg for f.eks. en grænseværdi. Dog peger flere forskere på, at det er vigtigt ikke alene at forstå og definere bekymrende skolefravær ud fra mængden eller typen af fravær.
Figuren herunder viser, hvordan tidlige tegn på en skolefraværsproblematik kan komme til udtryk, og hvordan skolefravær gradvist udvikler sig, ved at barnets unges adfærd ændrer sig, og modstanden bliver større. Nedenstående figur illustrerer, at de tidlige tegn ofte viser sig derhjemme, før de viser sig i skolen, og det derfor er vigtigt med et godt og tæt skole-hjem-samarbejde.
Når fraværsteamet skal vurdere graden af bekymrende skolefravær, kan det være hjælpsomt at kigge på forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorer med betydning for børn med bekymrende skolefravær (Social og Boligstyrelsen).
Årsagerne til skolefravær kan både omhandle faktorer knyttet til skolen, hjemmet og barnet selv. Forskning og praksis viser, at årsagerne til skolefravær ofte er komplekse og sammensatte på tværs af barnets arenaer. Der er altså sjældent én primær årsag til fraværet.
I den tidlige opsporing af bekymrende fravær er det væsentligt at være opmærksom på, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer, der findes i forhold til den enkelte elev. Faktorerne sætter fokus på en række årsager, der kan øge eller reducere elevens risiko for at udvikle bekymrende fravær.
|
Beskyttende faktorer for barnet:
|
|
Forhold i skolen, som kan øge risiko for skolefravær, er bl.a.
|
|
Forhold i familien, som kan være med til at øge risiko for skolefravær, er bl.a.
|
|
Individuelle faktorer, som kan være med til at øge risiko for skolefravær, er bl.a.
|
Tiltag for at styrke klassefællesskabet
Når der arbejdes med klassefællesskabet, er der flere opmærksomhedspunkter som kan have betydning for forebyggelse af skolefravær. Nedenstående opmærksomhedspunkter kan alle have betydning for forebyggelse af skolefravær. Spørgsmålene er til inspiration, og I kan vælge at fokusere på de spørgsmål, som er mest relevante for jeres elever.
|
Stemningen i klassen
|
|
Skift og overgange
|
|
Elevernes relationer til hinanden
|
|
Relationer mellem elever og lærer/pædagoger
|
|
Læringsmiljø
|
Fortællinger om klassen
|
I arbejdet med at styrke klassefællesskabet med udgangspunkt i ovenstående Vingemodel, anbefales det at hente nedenstående materiale fra Børns Vilkår ‘Systematisk arbejde med klassefællesskabet’ og ‘Spørg eleverne’.
Links
Skole-hjem-samarbejde
Et positivt skole-hjem-samarbejde kan være afgørende for elevernes trivsel og læring. Det er vigtigt, at alle forældre har mulighed for at deltage i samarbejdet, selvom de har forskellige forudsætninger.
Børns Vilkår har lavet et oplæg og en film, der kan bruges på forældremøder om skolefravær, en skabelon til dagsordenen ved skole-hjem-samtaler og gode råd til kommunikation med forældre. Disse materialer vil fremgå af dette afsnit.
Forældremøde om skolefravær
Det er en god idé at tale jævnligt med forældre om fravær og vigtigheden af, at eleverne kommer i skole. I kan fx bruge det første forældremøde i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling til at sætte det på dagsordenen. Under Links findes en film og en præsentation, som kan bruge på et forældremøde om skolefravær. Filmens budskaber er:
- At komme i skole har stor betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring.
- Et godt samarbejde mellem skole og forældre kan være med til at forebygge skolefravær.
- Forældre kan påvirke fællesskabet og de sociale relationer i klassen.
- Forældremøder med skolefravær på dagsordenen
Skole-hjem-samtaler om skolefravær
Skole-hjem-samtalens formål er at koordinere elevens, hjemmets og skolens perspektiver på trivsel og fravær og finde frem til fælles løsninger. Samtidig er det vigtigt, at samtalen bidrager til at øge forældrenes tillid til skolen og skolens kendskab til elevens og hjemmets perspektiv på elevens situation.
Kommunikation med forældre
Det vil ofte være sådan, at hjemmet og skolen oplever elevens situation forskelligt. Fra forskningen ved vi, at forældre ofte er de første til at opdage de tidligste tegn på mistrivsel. Fra Børns Vilkårs undersøgelser ved vi også, at elever oftest vælger at fortælle om skoleproblemer hjemme frem for til skolens fagpersoner.
For at have et positivt samarbejde med forældre skal man være opmærksom på:
|
|
|
|
Både skolens og hjemmets perspektiver er vigtige, når et skolefraværsproblem skal løses.
Links
- Film om vigtigheden af et godt skole-hjem-samarbejde - Film til forældremøde (skal åbnes i incognito)
- Materiale om Skole-hjem-samtale ved bekymrende fravær
Elevinddragelse
Elevinddragelse bidrager til elevernes motivation, ejerskab og engagement og kan dermed bidrage til at sikre bedre og mere langsigtede løsninger for at skabe bedst mulig læring, trivsel og fællesskaber i skolen. Elevinddragelse kan ske på mange forskellige måder og forekommer typisk på tre niveauer; Inddragelse på elevniveau, Inddragelse på klasseniveau og inddragelse på skoleniveau. Nedenstående ideer og erfaringer for elevinddragelse er med udgangspunkt i et inspirationskatalog til elevinddragelse med erfaringer fra københavnske skoler. Under links er der en henvisning til kataloget som også indeholder en masse eksempler på hvad de enkelte skoler har gjort i praksis.
Inddragelse på elevniveau
| Eleven ved noget, som de voksne ikke ved, og skoler kan med fordel arbejde ud fra den opfattelse, at eleven er ekspert på sin egen læring og trivsel. Gennem individuelle samtaler kan der skabes et rum, hvor eleverne kan komme med deres perspektiver og holdninger. Denne viden kan spille en vigtig rolle i samarbejdet mellem lærer og elev. |
|
Viden om eleverne muliggør bedre personlig sparring og støtte. Den faglige og personlige viden omkring den enkelte elev gør læreren bedre i stand til at spotte, hvornår en elev har brug for ekstra støtte eller sparring i undervisningen. |
|
Viden fra elevsamtaler kan bruges i undervisningsplanlægningen. Den viden, som en lærer får om eleverne gennem elevsamtaler, kan bruges til at tilpasse undervisningen, så den tager højde for forskellige elevers styrker, udfordringer og præferencer. |
| Samtalerne kan skabe refleksion over egen læring og udvikling hos eleven.Når eleverne reflekterer over egen læring i en elevsamtale, bliver de mere opmærksomme på deres faglige udvikling og på, hvordan de kan påvirke denne. Det er en af de gevinster ved elevsamtaler, som flere lærere nævner. |
|
Eleverne lærer at give og modtage feedback i et rum, der er deres. Gennem elevsamtalerne kan eleverne også lære at give og modtage feedback i en samtale, der sker på elevens præmisser. |
|
Tillid i relationen til den voksne er afgørende.Tilliden i relationen til den voksne er afgørende for at skabe tryghed hos eleven, da elevsamtalerne kan være meget personlige. |
Inddragelse på klasseniveau
| Lærerne oplever, at eleverne får større ejerskab til løsningen, når de er med til at definere problemet. Når hele klassen er med til at italesætte problemet, oplever læreren, at eleverne føler større ejerskab til den løsning, der iværksættes. |
| Med lidt støtte kan selv de yngste elever bidrage til undervisningen. De lærere, der arbejder med klasseinterviews, oplever at eleverne faktisk kan byde ind med meget allerede i en tidlig alder, når samtalen understøttes, og man tager sig tiden til at høre, hvad de har på hjerte. Klasseinterviews er først og fremmest en formaliseret og fast del af aktionslæringsmetoden, men flere lærere bruger også klassesamtalerne mere uformelt, fordi de oplever, at samtalerne har en værdi i sig selv og kan bruges i mange forskellige sammenhænge |
| Evaluering af timerne kan gøre læreren i stand til bedre at tilpasse undervisningen. Flere lærere har gode erfaringer med at evaluere deres timer med eleverne og bruge deres input til at tilrettelægge undervisningen. Gennem korte evalueringer bliver lærerne klogere på elevernes interesser, viden, kunnen og foretrukne arbejdsformer. Derved bliver det nemmere at lave en undervisning, der er tilpasset den enkelte klasse |
| Når man taler om elevinddragelse, kan man også tale om en etisk forpligtelse og et særligt barnesyn. Med inddragelsen af eleverne i evalueringen af undervisningen følger også en forpligtelse til faktisk at bruge de input, som eleverne kommer med. Det betyder ikke at eleverne alene skal bestemme, hvad der skal ske i undervisningen. Men det, at man tager deres input alvorligt - uanset, hvor meget man så vælger at rette sig efter det - er en anerkendelse af, at deres perspektiv er relevant. |
Inddragelse på skoleniveau
|
Elevernes viden kan bidrage til skolens drift og udvikling. Nogle skoler vægter elevernes holdninger og viden højt i beslutningsprocesser. Det kan være at skolens elevråd har et fast punkt på møder i skolebestyrelsen. Samtidig kan ledelsen også have en åben-dør politik, hvor eleverne også i hverdagen har mulighed for at tage kontakt og tale om dagligdags problemstillinger og behov. |
|
Elevrådsarbejdet lærer eleverne at repræsentere en større gruppe. At repræsentere alle elever på skolen er en læringsproces for medlemmer af elevrådet. Det er vigtigt for inddragelsen af elevers meninger og holdninger, at medlemmer af elevrådet er i stand til at deltage aktivt over for voksne i skolebestyrelsen. |
Refleksionsspørgsmål - til drøftelse i teamet, med klassen eller til din egen refleksion
| Inddragelse på elevniveau |
|
|
Inddragelse på klasseniveau |
|
|
Inddragelse på skoleniveau |
|
Links
- Et inspirationskatalog til elevinddragelse med erfaringer fra Københavnske skoler
- Video ‘Inddrag eleverne’ fra Børns Vilkår (skal åbnes i incognito)
- Link til redskaber til inddragelse af børn og unge fra Børns Vilkår: Elevinddragelse - Børns Vilkår
- ’Spørgeguide til samtale med barnet’ udarbejdet af Projekt ’Fremmøde i skolen’ (bilag 2)
- ’Guide til elevsamtale’ fra Børns Vilkår
- ’Pixiguide til elevsamtalen’ fra Børns Vilkår.
- ’Gør eleven til detektiv’ fra Børns Vilkår.
- ’Fotoinspireret samtale’ fra Børns Vilkår.